23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brugsforening lukker én butik - for at redde en anden

Det er kun tre år siden, at brugsforeningen i Ørslev lidt syd for Ringsted overtog nabobrugsen i Terslev i et forsøg på at redde den fra lukning.

Men nu må Dagli'Brugsen i Terslev alligevel lukke snart.

Det fremgår ifølge Sjællandske Nyheder af et Facebook-opslag med bestyrelsen for Ørslev Terslev Brugsforening som afsender.

Brugsforeningen forklarer, at det er et spørgsmål om dens overlevelse. Allerede i 2023-regnskabet var egenkapitalen næsten væk, og siden er det altså ikke blevet så meget bedre, at begge butikker kunne fortsætte.

Beslutningen er taget i samråd med foreningens kreditorer, herunder Coop Danmark.

- Begrundelsen for købet var dels at hjælpe Terslev landsby til fortsat at have en dagligvarebutik i byen, dels at undgå en eventuel konkurrence fra en mulig alternativ butik og dels at opnå fordele ved at have to butikker, der kunne samarbejde om at udnytte varekøb, personale og administration bedst muligt, skriver bestyrelsen med Danny Jaconelli Kristiansen i spidsen ifølge mediet.

Nu er det planen at lukke butikken "snarest muligt" og sælge ejendommen.

ØRSLEV TERSLEV BRUGSFORENING AMBA
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 3,8 2,8 2,0
Resultat af primær drift -1,2 -0,7 -0,1
Resultat før skat -1,0 -0,6 0,0
Årets resultat -1,1 -0,5 0,0
Balancestatus 5,3 6,3 4,0
Egenkapital 0,4 1,5 1,9
Antal ansatte 10 8 5
Kilde: CVR

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Dagligvarer Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125